Genoplivning: Sådan holder du en person i live, indtil hjælpen kommer

Når en person falder om og ikke trækker vejret normalt, går kroppen hurtigt i alarmtilstand. Hjertet pumper ikke blod rundt, hjernen mangler ilt, og hvert minut tæller. I den situation handler genoplivning om at holde personen i live, indtil ambulancen når frem.

Genoplivning kaldes også hjertelungeredning eller HLR. Det er en kombination af hjertemassage, frie luftveje og kunstigt åndedræt. Sammen hjælper de med at holde blod og ilt i bevægelse, når kroppen ikke længere kan gøre det selv.

Hvad er genoplivning?

Genoplivning er den førstehjælp, der gives til en person, som er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt. Formålet er enkelt: at få ilt ned i lungerne og holde blodcirkulationen i gang, indtil professionel hjælp overtager.

Det sker ved, at du:

• skaber frie luftveje
• giver hjertemassage
• giver kunstigt åndedræt
• bruger en hjertestarter, hvis den er tilgængelig

I praksis gives genoplivning som 30 brystkompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger. Det kaldes 30:2.

Hvorfor er genoplivning så vigtig?

Når en person får hjertestop, stopper hjertet med at pumpe blod rundt i kroppen. Det betyder, at hjernen og de andre organer ikke får den ilt, de har brug for. Efter kort tid mister personen bevidstheden, og uden hjælp falder chancen for overlevelse hurtigt.

Genoplivning kan ikke løse årsagen til hjertestoppet alene. Men det kan holde kroppen i gang længe nok til, at en hjertestarter og ambulancebehandling kan gøre den afgørende forskel.

Det er derfor, hurtig handling betyder så meget.

Frie luftveje er første skridt

Hos en bevidstløs person kan tungen falde bagud og blokere luftvejene. Det kan gøre vejrtrækningen gispende, besværet eller helt stoppe den.

Ved at bøje hovedet bagover og løfte hagen frem kan du åbne luftvejene. I nogle tilfælde er det nok til, at personen igen kan trække vejret. I andre tilfælde er det et nødvendigt skridt, før du kan give kunstigt åndedræt.

Du kan læse mere om det på vores guide til ABC førstehjælp.

Kunstigt åndedræt tilfører ilt

Kunstigt åndedræt bruges til at få luft ned i lungerne, når personen ikke selv trækker vejret normalt. Den luft, du udånder, indeholder stadig ilt, og den ilt kan bruges af kroppen.

Når du giver indblæsninger, kommer luften ned i lungerne, hvor ilten kan optages i blodet. Men for at den ilt skal nå ud til hjernen og de øvrige organer, skal blodet også pumpes rundt. Derfor hænger kunstigt åndedræt og hjertemassage tæt sammen.

Her kan I med fordel linke til jeres mere detaljerede guide om mund til mund.

Hjertemassage holder blodet i bevægelse

Ved hjertestop stopper blodcirkulationen. Hjertemassage fungerer derfor som en midlertidig pumpe, der hjælper med at sende blod rundt i kroppen.

Når du trykker rytmisk ned på brystbenet, presses hjertet sammen. Det sender blod ud til hjernen, lungerne og de andre livsvigtige organer. Når du slipper trykket igen, fyldes brystkassen og hjertet på ny.

Det er ikke det samme som normal hjertefunktion, men det kan være nok til at holde personen i live, indtil hjælpen kommer.

Du kan læse mere om det på vores guide til hjertemassage eller hjertelungeredning trin for trin.

Genoplivning består af 30:2

Den anbefalede rytme ved genoplivning er 30:2. Det betyder:

• 30 brystkompressioner
• 2 indblæsninger

Denne rytme gentages uden lange pauser, indtil:

• personen trækker vejret normalt igen
• ambulancen overtager
• du fysisk ikke kan mere

Hvis du er i tvivl om teknikken, er det vigtigste stadig, at du handler. Det er bedre at gøre noget end at stå stille.

Hjertestarteren er en vigtig del af genoplivning

En hjertestarter kan analysere hjertets rytme og i nogle tilfælde give et stød, der kan få hjertet i gang igen. Derfor er den en vigtig del af genoplivning, når den er tilgængelig.

Mens én person giver hjertemassage, kan en anden hente hjertestarteren. Hjertemassagen skal fortsætte, indtil hjertestarteren er klar til brug.

Læs mere om det på vores guide om førstehjælp ved hjertestop.

Genoplivning kræver ikke perfektion – det kræver handling

Mange bliver usikre, når de står i en akut situation. Det er helt naturligt. Men genoplivning handler ikke om at gøre alt perfekt. Det handler om at holde personen i live, indtil hjælpen når frem.

Når man har en enkel struktur at følge, bliver det lettere at bevare roen:

• tjek reaktion
• ring 1-1-2
• undersøg vejrtrækning
• start genoplivning
• brug hjertestarter, hvis den er tilgængelig

Det vigtigste er, at der bliver gjort noget.

Derfor skal genoplivning trænes

De fleste glemmer hurtigt førstehjælp, hvis de ikke bruger det. Og når en alvorlig situation opstår, kan selv enkle trin være svære at huske, hvis de ikke er øvet i praksis.

Praktisk træning gør det lettere at reagere hurtigt, arbejde sammen og bevare overblikket. Det gælder både på arbejdspladser og i hverdagen.

Hos DuKanHjælpe underviser vi med udgangspunkt i virkelige situationer fra ambulancetjenesten. Det giver en undervisning, der er rolig, realistisk og tæt på det, der faktisk sker, når sekunderne tæller.