Førstehjælp ved kramper/epilepsianfald: Sådan hjælper du roligt og korrekt

Et epilepsianfald eller et krampeanfald kan se voldsomt ud og skabe stor usikkerhed hos dem, der er omkring personen. Mange bliver bange for at gøre noget forkert, men førstehjælp ved kramper handler først og fremmest om at bevare roen og beskytte personen mod skader.

I de fleste tilfælde går anfaldet over af sig selv efter få minutter. Det vigtigste er derfor at vide, hvad du skal gøre – og hvad du ikke skal gøre.

Her får du en enkel og praksisnær guide til førstehjælp ved kramper og epilepsianfald.

Hvad er et epilepsianfald?

Epilepsi er en samlet betegnelse for anfald, der skyldes forstyrrelser i hjernens elektriske aktivitet. Nogle anfald er næsten usynlige og kan ligne almindelig fjernhed eller dagdrømmeri. Andre anfald giver kraftige kramper og bevidstløshed.

Når de fleste tænker på epilepsi, tænker de typisk på krampeanfald, hvor personen falder om og får rykvise bevægelser i kroppen. Det kan virke dramatisk, men heldigvis går de fleste anfald over af sig selv efter 2-3 minutter.

Det er vigtigt at vide, at nogle personer også kan få kortvarige kramper lige efter et hjertestop. Disse kramper varer ofte kun ganske kort tid og må ikke forveksles med epilepsikramper, som typisk varer længere.

Hvis personen efter kramperne er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt, skal situationen behandles som hjertestop, og der skal straks startes hjertelungeredning (HLR).

Typiske tegn på et epilepsianfald

Under anfaldet

Tegnene kan variere, men typiske symptomer er:

• Pludseligt tab af bevidsthed
• Kroppen stivner
• Gentagne rykninger i arme og ben
• Blålige læber på grund af påvirket vejrtrækning
• Fråde om munden
• Tungebid
• Ufrivillig vandladning

Efter anfaldet

Når anfaldet stopper, vil personen ofte være:

• Forvirret
• Meget træt
• Øm i kroppen
• Langsom til at reagere
• Uden erindring om anfaldet

Det er helt normalt, at personen har brug for ro og tid bagefter.

Førstehjælp ved kramper – trin for trin

1. Bevar roen

Det vigtigste er at bevare roen. De fleste anfald stopper af sig selv i løbet af få minutter.

Din ro hjælper både personen og dem omkring dig.

2. Beskyt personen mod skader

Forsøg ikke at stoppe kramperne. Fokusér i stedet på at beskytte personen mod at slå sig.

• Fjern genstande personen kan ramme
• Læg noget blødt under hovedet
• Sørg for plads omkring personen

3. Hold ikke personen fast

Mange forsøger instinktivt at holde personen stille, men det hjælper ikke.

Kramperne stopper ikke af at blive holdt fast, og det kan give skader på både personen og dig.

4. Put aldrig noget i munden

Du må aldrig putte fingre, skeer eller andre genstande i munden på personen.

Man kan ikke sluge tungen under et epilepsianfald. Derimod kan genstande i munden føre til tandskader eller blokere luftvejene.

5. Bliv hos personen

Bliv ved personen under hele anfaldet.

• Hold øje med tiden
• Observer vejrtrækningen
• Tal roligt, når personen begynder at vågne

Det skaber tryghed og hjælper dig med at vurdere situationen.

6. Læg personen i stabilt sideleje efter anfaldet

Når kramperne er stoppet, hjælper du personen over i stabilt sideleje.

Det hjælper med at holde luftvejene frie og gør det lettere at trække vejret.

Personen vil ofte være meget træt og forvirret efter anfaldet.

Hvornår skal du ringe 1-1-2?

Ring 1-1-2 hvis:

• anfaldet varer mere end 5 minutter
• personen ikke vågner ordentligt bagefter
• anfaldet kommer igen kort tid efter
• personen kommer til skade under anfaldet
• anfaldet sker i vand eller under badning
• personen ikke er kendt med epilepsi
• personen ikke trækker vejret normalt efter anfaldet

Alarmcentralen guider dig igennem førstehjælpen, mens hjælpen er på vej.

Hvis personen bliver bevidstløs og ikke trækker vejret

Hvis personen efter anfaldet ikke trækker vejret normalt, skal du handle med det samme.

• Skab frie luftveje
• Undersøg vejrtrækningen
• Start hjertelungeredning (HLR), hvis personen ikke trækker vejret normalt

Fortsæt indtil ambulancen overtager.

Læs også vores guide om hjertelungeredning (HLR førstehjælp).

Typiske fejl ved epilepsianfald

Mange bliver usikre i situationen og forsøger at hjælpe på måder, der faktisk kan gøre situationen sværere.

Typiske fejl er:

• at holde personen fast
• at forsøge at stoppe kramperne fysisk
• at putte noget i munden
• at give vand eller medicin under anfaldet

   

Det vigtigste er ikke at stoppe anfaldet – men at beskytte personen og skabe frie luftveje bagefter.

Derfor er træning i førstehjælp ved kramper vigtigt

Når et menneske får kramper, stiger stressniveauet hurtigt hos dem omkring. Selv simple trin kan være svære at huske, når situationen virker voldsom.

Praktisk træning gør det lettere at bevare roen og handle korrekt.

Førstehjælp handler ikke om at gøre alting perfekt. Det handler om at turde hjælpe og gøre noget, indtil professionel hjælp overtager.

Hos DuKanHjælpe underviser vores instruktører med udgangspunkt i virkelige situationer fra ambulancetjenesten. Det giver en undervisning, der er praktisk, realistisk og nemmere at omsætte til handling i virkeligheden.

FAQ

Hvad gør man ved et epilepsianfald?

Du skal bevare roen, beskytte personen mod skader og blive hos personen, indtil anfaldet er overstået. Hold øje med vejrtrækningen og ring 1-1-2, hvis anfaldet varer mere end 5 minutter.

Skal man holde personen fast under kramper?

Nej. Du må ikke holde personen fast. Det stopper ikke anfaldet og kan give skader.

Må man putte noget i munden på personen?

Nej. Du må aldrig putte noget i munden på en person med kramper. Personen kan ikke sluge tungen.

Hvornår skal man ringe 1-1-2 ved epilepsi?

Ring 1-1-2 hvis anfaldet varer over 5 minutter, personen ikke vågner bagefter, anfaldet gentager sig, eller personen ikke trækker vejret normalt.

Hvor længe varer et epilepsianfald normalt?

De fleste epilepsianfald varer mellem 2 og 3 minutter.

Skal personen i sideleje efter anfaldet?

Ja. Når kramperne er stoppet, hjælper du personen over i stabilt sideleje for at sikre frie luftveje.