Tårnby Kommunes Hjemmepleje kontaktede DuKanHjælpe, for de ville gerne have uddannet alle deres ansatte i førstehjælp, både dem i udekørende pleje, rengøringen og i administrationen. De har hver dag, året rundt, mange besøg hos kommunens borgere i kommunen, der har behov for hjemmepleje. I samarbejde fik vi udarbejdet en plan, hvor alle deltagere fik et førstehjælpskursus på 4 timer, som blev tilpasset dels mødet med borgeren, men samtidig også hvis en kollega bliver syg eller kommer til skade.
"Vi har gennem flere år benyttet os af Dennis fra DuKanHjælpe til at undervise i hjerte lunge redning. Dennis er en fantastisk formidler, som der er god til at koble teori og praksis og dermed gøre undervisningen både afvekslende, underholdende og meget vedkommende for den målgruppe han underviser. Medarbejderne melder tilbage, at de er gået begejstrede fra undervisningen samtidig med, at de nu føler sig godt rustede til at reagere hensigtsmæssigt hvis de skulle komme ud for en borger eller kollega, der har brug for hjælp."
Eva Nilsson
Teamleder ved Tårnby Kommunes Hjemmepleje
Kurset bestod af:
- Årsager til hjertestop
- Hjertelungeredning
- Stabilt sideleje
- Brug af hjertestarter
- Førstehjælp til sygdomme
- Tilkald hjælp (1-1-2/lægevagt/egen læge/ skadestue)
Teorien blev afprøvet via praktiske situationsøvelser, hvor deltagerne skulle agere som ”rigtige” førstehjælpere.